TMI= Too Much Information (dansk: for meget information).
Nogle ting hører til privatlivets fred: informationer om skedesvamp, grimme skilsmisser, utroskab, kønssygdomme, seksuelle udskejelser fx Alligevel oplever jeg mere end ofte, at andre mennesker, som jeg enten slet ikke kender eller kun kender perifert, føler trang til at dele det med mig. Eller… ikke kun med mig, men alle inden for hørevidde. Især i toget har jeg haft fornøjelsen af at høre om andres allermest intime privatliv. Det er som om, at hvis man sidder i et tog og taler med en anden, evt via mobilen, så er man i en boble, så ingen uvedkommende kan høre én. Men det er desværre ikke tilfældet. Og jeg kan undre mig over, at når man lige har fortalt en yderst personlig detalje til de nærmeste (rent fysisk) 30 mennesker, så tager man det slet ikke pænt, når jeg kommer hen og siger: ‘Prøv Canesten. De har det på apoteket. Og fordelen er, at det også kan bruges mod fodsvamp’.
Også på Facebook oplever jeg nogle gange rigelige mængder af TMI. Når en ven fx ved et grimt ægteskabsbrud fortæller vidt og bredt og i udpenslede detaljer præcis hvordan det hele foregik. Det er især sjovt, når man er venner med begge parter i det forliste forhold. Det virker ret usympatisk i mine øjne at udstille en anden på den måde, selvom man er vred og skuffet og bitter.
Og måske ved folk ikke, at når de slår noget op på nogens væg, så kan alle vedkommendes venner (og familie – i nogle tilfælde børn) læse med. Eller måske gør de (altså ved det). Nogle er jo mere ekstroverte end andre. Jeg kan godt nok blive lidt træt, når et kærestepar bliver ved med (som i flere gange dagligt) at slå kærlighedserklæringer, hjerter og små lyserøde kaniner op på hinandens side. Det er sødt i begrænsede mængder, men belastende når det bare bliver ved og ved. Jeg har heller ikke behov for at få detaljer om mine venners sexliv. Der er ting, jeg ikke ønsker at vide (fx hvor tit, hvor længe, hvor avanceret og hvor henne). Og det er altså ikke fordi jeg som single kvinde er misundelig 😉 Men jeg selv er meget privat med mine følelser og mit seksualliv, og det går over mine grænser at få andres sexliv smidt op i ansigtet. Jeg er nok lidt bonert, når det kommer til stykket.
Det er én ting at udlevere sig selv (og andre) til en lille sluttet skare af venner eller at betro sig til en bedste ven eller veninde, og noget andet at råbe de intime detaljer ud over hustagene. Jeg synes egentlig, at det er uopdragent. Jeg kan godt forstå, hvis man føler trang til at dele sine store følelser (om de så er positive eller negative) med hele verden. Men med måde, ikke?
Heldigvis betyder det jo ikke, at folk skal holde deres mund med intimiteterne, når jeg er i nærheden 🙂 Bliver det for meget, så har jeg mine ørepropper, og muligheden for at slå notifikationer fra på FB. På den måde har jeg selv mulighed for at styre, hvor meget TMI jeg bliver udsat for. Det er selvfølgelig en skam, at jeg så går glip af andre ting, men når jeg vil skåne mine sarte følelser, så er det dét, der må til. Jeg kan ikke opdrage på voksne mennesker, og hvis de føler at deres affære med naboen kommer alle i togvognen ved, så for min skyld ingen (yderligere) alarm. I med ørepropperne!