Tags
I går (1. september 2020) blev samtykkeloven vedtaget i Folketinget. Helt kort går den ud på, at man skal have samtykke fra sin sexpartner, før man dyrker sex med vedkommende. Har man ikke samtykke, regnes det for voldtægt.
Det har selvfølgelig allerede været diskuteret længe om en sådan lovgivning vil gøre en reel forskel. Nogle mener ikke, at det vil gøre nogen forskel – for sex uden samtykke har jo altid været ulovligt. Og mange påpeger, at det stadig vil være svært at bevise om samtykke blev givet eller ikke. Det er jeg som sådan ikke uenig i. Der vil altid være folk, der gradbøjer sandheden for egen vindings skyld, og der kan også være helt reelle misforståelser mellem mennesker, der kan mudre opfattelsen af, hvad der skete.
Der, hvor jeg mener, at loven kan have betydning, er primært den præventive funktion, den kan have. Jeg håber og tror, at loven kan få flere til at overveje, om det de har gang i nu også er i orden med deres partner, hvis de ikke har fået et klart og tydeligt ‘go ahead’ fra vedkommende. Og det bliver tydeligere end nogensinde, at det også er voldtægt, når partneren er bevidstløs, sover eller er stangberuset.
Det er lidt det samme med #metoo. Først var der en hel masse (primært mænd – dog ikke alle mænd, naturligvis…) som syntes det var rigtig ærgerligt, at man ikke længere måtte flirte fysisk, pågående og aggressivt med andre, som ikke havde bedt om det. Men så begyndte en nogle af disse mænd trods alt at tænke sig om en gang til før de klappede nogen bagi på diskoteket eller råbte efter nogen på gaden. De havde ikke overvejet før, at sådan noget kunne opleves krænkende, men havde bare tænkt, at det jo skulle opfattes som en kompliment. Der har også været en hel masse grundlæggende ordentlige mænd, som er blevet bevidste om egne og andres små overskridelser af grænser i det daglige. Og det betyder virkelig noget!
Så jeg tænker, at samtykkeloven kan gøre det samme for voldtægt, som #metoo gjorde for de ‘små’ overgreb. Få nogen til at tænke sig om. Færre misforståelser. Hvis man synes, at det er megaærgerligt, at man skal spørge om lov, ja så havde man nok i forvejen et problem, som det er sundt lige at se an.
Samtykkeloven betyder så også, at vi skal være tydeligere, når vi siger ‘ja’ (og ‘nej’ naturligvis). For flirt er ikke et ‘ja’, nedringede bluser er ikke et ‘ja’, et tæt kram er ikke et ‘ja’. Et ‘ja’ er et ‘ja’, et ‘du må gerne’ er et ‘ja’, et ‘tag mig nu’ er et ‘ja ja ja!’.
Vi skal allesammen huske det med samtykke – også kvinder. For samtykke er mellem to mennesker, og det er ikke nok, at den ene siger ‘ja’.
Og hvis der nu er nogen, der stadig ikke helt kan finde ud, hvordan man spotter et ‘ja’, så kan vi altid vende os mod den fantastiske lille video om ‘Tea consent’ 😀
Den tatoverede børnebibliotekar mener... 