Tags

Et håndskrevent brev er unikt. Der er ingen præcis mangen til, og der kan være overstregninger og rettelser, håndskrift af mere eller mindre læselig grad, og det vil noget. Når jeg skriver på computer og printe ud, eller skriver en mail, kan jeg rette formuleringer og stavefejl. Jeg kan slette uønskede passager og tilføje nye. På computeren er skrifttypen (som regel) læsbar og pæn. Brevet kan blive fejlfrit, og derfor ikke helt så personligt.

Jeg elsker at få brev! Og den bedste måde at sikre sig et brev på, er at skrive et brev. Jeg har haft forskellige perioder i mit liv, hvor jeg skrev breve: som barn holdt jeg for en tid kontakten ved lige med diverse ferievenner. Som ung i USA var brevene den eneste måde at kommunikere med venner og familie i Danmark. Som lidt ældre ung skrev jeg kærestebreve (ét af dem vandt engang en konkurrence i Politiken, og jeg vandt 2 dusin østers og en flaske champagne!). Som rigtig voksen skrev jeg sammen med Belsebubba, som nu bor i Sverige, og som jeg derfor ikke ser så tit. Vi mødtes til en fest og udover at snakke om rollespil og erotisk litteratur, snakkede vi også om det dejlige ved håndskrevne breve, og besluttede at skrive til hinanden. Det har vi for nyligt genoptaget.

Ud over i sin natur at være personligt, så lægger det håndskrevne brev også lidt op til betroelser. Jeg kan hviske hemmeligheder med min kuglepen, og ingen anden vil få det at vide, end den jeg sender brevet til (i teorien). Det bliver mere sårbart, når jeg kun har én chance for at formulere mig, og mere intimt fordi der kun er mig og et skriveredskab og noget at skrive på. Ingen computer, ingen stavekontrol, intet maskineri ud over min hånd og mit hoved.

At modtage et håndskreven brev gør mig glad. At læse et håndskreven brev kræver ro og koncentration. Det fortjener brevskriveren. Nogen har gidet at sætte sig ned og formuleret og skrevet i hånden, måske tegnet lidt. Nogen har givet mig noget af sig selv. Nogen har tænkt på mig, mens de har koncentreret sig om at skrive. At læse et brev er som at få et kram og få hvisket hemmeligheder i øret på samme tid. Det er hyggeligt og rart!

I februar skriver jeg breve i lange baner. Jeg kom til at skrive på min FB profil, at alle der gerne ville have et rigtigt brev, de skulle nok få et. Så nu skriver jeg. Lidt hver dag. Et for et bliver breve og postkort sendt af sted i håbet om at modtageren bliver ligeså glad som jeg gør, når jeg får brev. Hvis de altså kan tyde min håndskrift…

Advertisements