Tags

Jeg læste i dag, at e-boks har glemt en vigtig detalje: nemlig at børn både har en mor og en far. Alle breve fra det offentlige vedrørende børnene ryger automatisk i mors e-boks, mens far må kigge langt efter dem. Fædre (og andre mænd) landet over raser. Og det kan jeg godt forstå. Det bør mødre (og andre kvinder) også gøre. Hvis vi mener dette her med ligestilling, så gælder det ikke kun mellem mænd og kvinder, men så sandelig også mellem fædre og mødre. Vi får ikke ligestilling så længe fædre ikke har samme rettigheder til deres børn som mødrene har.

Så systemet (samfundet, regeringen, OS for pokker) må tage sig sammen: både mor og far skal selvfølgelig have lige adgang til breve vedrørende deres børn (også selvom de er skilt – måske især, når de er skilt), far og mor skal dele barselsorloven, og far og mor skal selvfølgelig behandles ens af de sociale myndigheder, når det drejer sig om deres børn. Fædre kan sagtens trøste deres børn, smøre deres madpakker, og skifte deres bleer. Det har mødre ikke patent på.

Kvindelige sagsbehandlere og jurister får skudt i skoene, at de forfordeler fædrene, fordi de er på mødrenes side i kraft af at de har samme køn, og derfor ‘taler samme sprog’. At de ikke forstår eller sympatiserer med fædrene. Det håber jeg ikke er sandt. For hvis det er tilfældet, så gør de os alle sammen en bjørnetjeneste: man får ikke ligestilling i et samfund, hvis der er nogen, der forfordeles. Vi har i lidt over hundrede år aktivt kæmpet for at kvinder/mødre ikke længere skulle forfordeles pgra deres køn. Så skal mænd/fædre det da heller ikke.

Hvis det er moren, der hele tiden får alle rettighederne og alle brevene om barnet, mens faren ser til fra sidelinjen, så er det også hende, der sidder med hele ansvaret. Personligt vil jeg gerne være fri for at sidde med hele ansvaret. Det er benhårdt hele tiden at skulle være obs på det hele, og have styr på alting. Jeg foretrækker helt sikkert, at X-man også bærer sin del af ansvaret. Og så skal systemet i hvert fald ikke fritage ham for det ved kun at sende breve om vores børn til mig. Vi er to om at være forældre. Vi er to om at trøste, hjælpe, lytte, lege og lave lektier sammen med vores børn. Vi er to om at have ansvaret.

Jeg håber meget, at det ikke kun er mandeforeninger og Foreningen Far, der tager sagen op og klager til Ligestillingsrådet, men at kvindeforeninger og feminister landet over også gør det. Vi skal have lige rettigheder og lige ansvar. Det kan vel ikke være så svært?

Når systemet svigter far, svigter det os alle sammen. Også mødrene og børnene.

Advertisements