Tags

For en 14 dages siden læste jeg en artikel om at svensk tv redigerer på Pippi Langstrømpes negerkongefar. Jeg tjekkede lige datoen først, for jeg troede et øjeblik, at det måtte være blevet forår igen – sådan henaf 1. april – men det var ikke tilfældet. Det var den 29. september 2014. Nå, humlen er, at svensk tv ikke vil gøre nogen kede af det, og det ville nogen blive, hvis Pippis far blev ved med at være negerkonge. Nu er han bare konge. Over nogle negre.

Pippi og hendes far har aldrig stået for mig som racister. Tværtimod syntes jeg som barn, at det var eksotisk og noget af det ypperligste man kunne være: sørøver OG negerkonge! Måske var jeg et racistisk barn. Det tror jeg nu ikke. Jeg har aldrig synes at det gjorde nogen forskel hvilken kulør man havde, selvom jeg godt kan se, at verden har indrettet sig efter farvetoner, og jeg kan også godt se, at det ikke dur, og at vi må lave det om. Ligesom der heller ikke bør gøres forskel på folk baseret på hvor mange x-kromosomer de har i deres DNA.

Jeg læser mange bøger, og jeg har læst mange bøger, som er skrevet i en historisk kontekst, hvor kvinder blev behandlet ringere end mænd, fordi sådan var det dengang. Jeg bliver i de tilfælde ikke vrede på bogen eller forfatteren, men på situationen, og det er vigtigt for mig, at jeg kan pege på de bøger og sige til mine børn: se hvordan det var engang. Det er heldigvis blevet bedre (?), men kun fordi vi har kæmpet for det.

Jeg har også læst mange bøger, hvor negre er blevet behandlet dårligt, fordi de var negre. Jeg går ud fra, at negre i dag siger om de bøger til deres børn: se hvordan det var engang. Det er heldigvis blevet bedre (?), men kun fordi vi har kæmpet for det.

Jeg ved faktisk ikke, hvad negre mener om Pippi’s negerkongefar. Om de mener, at historien om ham er racistisk eller ikke. Om de bliver kede af det, når de læser om ham. Og hvis de bliver kede af det, når de læser om ham, så tror jeg egentlig at de er ligeglade med om han hedder negerkonge eller ikke, men snarere vil studse over, at han som hvid mand er konge over en masse sorte. Personligt tror jeg, at det er de færreste negre, der føler sig truet af Pippis far. Jeg tror heller ikke, at børn bliver racistiske af at læse om ham. Og hvis man som oplæser har et problem med det, så har man jo lige der muligheden for at snakke med børnene om det. At det er en gammel bog (fiktiv i øvrigt) om en pige som bor alene og som kan løfte en hest og som har en hel taskefuld af guldmønter, hvis far har slået sig ned som kolonimagt og i øvrigt er sørøver… Måske sidder børnene så allerede der og himler med og tænker: Det er jo bare noget de leger…

Vi skal lære vores børn, hvad der er rigtigt og forkert. Vi skal lære vores børn at alle mennesker er lige. Det gør vi ikke ved at censurere, men ved at tale om tingene og ved selv at gå foran med et godt eksempel. Man lærer ikke noget, når nogen – lige meget hvor gode deres intentioner end er – holder én for øjne og ører.

Advertisements