Tags

Der er en del mennesker, der for tiden går og klager over hvor svært det er at få familien til at hænge sammen i hverdagen, når der er job og børn og fritidsaktiviteter og madlavning og rengøring og alt muligt andet logistisk, der skal hænge sammen. Man kan ikke gøre det uden at samfundet og bedsteforældre giver en hånd med, siger nogen. Bedsteforældrene skal tage ansvar, ellers går det slet ikke! Det siger de.

Det kan jeg jo godt genkende lidt; som fraskilt med aftenvagter og weekendvagter og en X-mand med lignende arbejdsvilkår, så kan det da godt være lidt svært. Jeg er superheldig, for Min Mor har både tid og lyst og overskud til at hjælpe, når der er en aftenvagt eller en lørdagsvagt, hvor der gerne lige må være nogen, der tager ansvaret for Sønnike. Men hun har også sit eget liv, og nogle gange skal hun noget andet. Så må jeg finde på alternativer. Hende den Lange hjælper, når hun kan, og når hun ikke kan, så har Sønnike mange gode venner med søde forældre, som godt gider at hjælpe.

Det gik selvfølgelig ikke uden et godt netværk. Men i bund og grund er det mit eget ansvar at få det til at hænge sammen. Det var mig (nåja, mig og X-mand) der ville have disse her børn, og det er os, der har ansvaret for dem. Det ville selvfølgelig være rart, hvis samfundet var indrettet sådan, at pasningsordninger tilpassede sig alle os, der har aften- og weekendvagter, men det kommer næppe til at ske på landsplan (jeg ved der findes enkelte døgnåbne pasningsordninger rundt omkring). Og det kan aldrig, aldrig blive mine forældres problem eller ansvar at få mit liv til at hænge sammen. Jeg er altså et voksent menneske, og må indrette mig efter forholdene. Det betyder, at det er begrænset med fritidsaktiviteter (for mit vedkommende rollespil hver anden tirsdag og motion, når der er tid her og der) også hvad Sønnike angår. Han kommer aldrig til at gå til fodbold, for jeg har ikke tid til at sidde og heppe flere gange om ugen, som det forlanges af mange fodboldtrænere. Han må nøjes med springgymnastik én gang om ugen.

Alt det med madlavning og rengøring og havearbejde fordeler vi imellem os derhjemme. Hende den lange har en maddag i løbet af ugen, opvaskeuge hver anden uge, samt ansvar for at tage en tøjvask eller en gang støvsugning en gang imellem. Sønnike er lige begyndt med maddage (det laver vi dog sammen), og han er superdygtig til at luge, og kan også håndtere en støvsuger. Tilsammen går det op i en højere enhed.

Jeg håber på, at jeg får lov til at passe mine børnebørn, når jeg bliver bedstemor. Jeg vil gerne være fast ingrediens i deres liv (om ikke for andet, så for at fylde deres hoveder med røverhistorier og eventyr). Og jeg vil gerne hjælpe mine børn med at få hverdagen til at hænge sammen. Jeg håber bare virkelig meget, at de husker på, at mit liv er mit eget, og at jeg selv bestemmer over det. Jeg har da heldigvis opdraget dem til at være selvhjulpne.

Advertisements