Tags

,

Hende den lange er lige startet i gymnasiet, og der blev alle de nye elever modtaget af guider fra 2.G. med et kram. De gik hver ny elev i møde med et smil og et kram og et ‘hvor ER jeg glad for at se dig!’. Jeg synes, at det er fantastisk! Måske en lille smule grænseoverskridende for nogen, sådan at blive krammet af en fremmed, men de unge mennesker har da ikke været i tvivl om, at de er velkomne.

Jeg kan rigtig godt lide kram. Fordi det både er noget jeg både giver og får. Det er kropskontakt, men uden at være seksuelt. Der er visse udfordringer i at kramme folk, der er meget højere eller lavere end mig selv (det første sker væsentlig hyppigere for mig end det sidste). Men det kan snildt gennemføres hvis begge parter er villige til at strække eller bukke sig lidt. Kunsten – når jeg nu ikke er så stor – er at forhindre de ekstra høje krammere i at samle mig op i processen. Jeg bryder mig nemlig ikke ret meget om at blive krammet, mens mine fødder dingler x antal cm over jorden.

De bedste kram er dem som særligt gode venner giver, når de virkelig krammer til, gerne i lidt længere tid end ved vanlige kram. Jeg kan virkelig godt lide at blive pakket ind i en god favn. Det kan godt være lidt akavet at kramme, når begge parter har bryster. Jeg måtte gå bort fra at kramme, da jeg ammede, for det føltes vildt mærkeligt at kramme med sådan et par mælkejunger i vejen, især når de var spændte og ømme. Men sådan almindelige bløde bryster som mases mod hinanden kan både være hyggeligt og en lille smule (for) intimt.

Men kram er en måde at sige til andre: hvor er det dejligt at se dig! Hvor er jeg glad for at vi er venner eller i familie. Du er noget særligt, og jeg kan godt lide at presse min krop mod din! Ok, det sidst lød mærkeligt, men sådan er det jo.

 

Advertisements