Tags

Eksempel:
Han: …og så bliver det sådan her. Ligesom vi har aftalt.

Mig: Hvad? Det har vi da ikke aftalt. Lige nu er første gang, jeg hører om det.

Han *himler med øjnene*: Jeg har altså sagt fortalt dig det. Du sagde det var ok.

Mig: Det har du ikke, og det har jeg ikke. Det ved jeg, fordi jeg ville have skrevet det ned, hvis du havde, og jeg ville i øvrigt aldrig have sagt ok til det.

Han *sukker*: Jeg gider ikke skændes om det.

Så I hvad der lige skete der? Det er et mindfuck. Han prøver at få gennemført noget ved at lade mig tro, at jeg allerede har godkendt det. Jeg er bare sådan en forvirret lille gås, at jeg har glemt det. Jeg har jo også stress, ikke? Så glemmer man nemt. Og selvom jeg er 100% sikker på, at jeg aldrig nogensinde har indgået omtalte aftale med ham, så har han sået en lille bitte smule tvivl om det. Han gør det ofte foran vidner i øvrigt, så det virkelig ser ud som om, at det er mig, der er dum. Det er sådan en slags mild psykisk terror.

Det er et ret snedigt trick. Det starter altid med en afart af ‘ligesom vi har aftalt’ og ender altid med ‘jeg gider ikke skændes om det’. Og essensen er altid den samme: jeg har glemt noget, overset noget, har ikke styr på noget. Jeg er forvirret, dum og vægelsindet. Samtidig er han overbærende, for selvom han har ret (NOT!), lader han mig få min vilje, selvom jeg tager fejl (JEG TOG IKKE FEJL). Jeg ved, at det er et mindfuck, for det opstod på et tidspunkt i vores forhold, hvor det var vigtigt for ham at være mig overlegen. Og jeg ved det, fordi det tilsyneladende kun er i forbindelse med aftaler jeg indgår (IKKE INDGÅR) med ham, at jeg bliver så utrolig glemsom.

Det værste er, at det virker. Det får mig op i det røde felt i en frygtelig fart. Og lige meget hvor sikker jeg er i min sag, så får det mig til at føle mig dum og forvirret. For det er tilsyneladende sådan han ser mig. Og sådan han får eventuelle vidner til at se mig: en dum rappenskralde, der ikke vil indrømme, at hun tager fejl. Det skubber mig omkuld. Det river mig lidt i stykker. Og guderne skal vide, at det ikke lige er det jeg har brug for lige nu. Og han ved det. Det er et magtspil, og lige meget hvordan jeg spiller det, så taber jeg.

Undskyld mig, mens jeg går hen og banker i en pude.

Advertisements