Tags

,

Psyk: Sidder du nogle gange helt stille derhjemme?

Mig: Ja, ja, jeg sidder da tit og læser. Eller ser en film, eller samler puslespil og sådan. Jeg kan også sidde ret roligt foran computeren.

Psyk: Nej, jeg mener: sidder du nogle gange helt stille og laver ingenting?

Mig: …Ingenting? Hvad mener du? Man kan da ikke lave ingenting?

Psyk (smiler): Jo, det kan man godt. Du skal nok lige lære det.

Og så lærer hun mig at lave ingenting. Det er virkelig svært. Men jeg øver mig. Jeg skal sidde helt stille og så mærke min krop. Jeg starter fra en ende af (fodenden). Når jeg når omkring lårene, så begynder jeg at tænke, at jeg da også lige skulle slå græs og mon græsset er tørt nu, for der er faldet dug og det er tungt og dumt at slå græs, når det er vådt. Ups! Forfra igen. Jeg mærker mine tæer. De summer lidt. Jeg kan også mærke det sted på trædepuderne ved tæerne, hvor huden er lidt hård (tænker fodbad og pimpsten). Der summer det også, når jeg tænker over det. Jeg mærker alt det jeg kan, lægge, skinneben, lår, baller, mave, ryg, nakke, arme, fingre. Sådan en krop føles vildt mærkelig, når man føler efter hvordan hver enkelt ting føles. Godt jeg ikke bruger energi på at forholde mig til det hele tiden! Men nu er det KUN det jeg skal: mærke kroppen.

Faktisk summer det ret mange steder. Især i fingre og tæer. Psyk siger, at det er stressen, der vil ud. Jeg lader stressen dryppe ud af mine fingerspidser ned på gulvet. Jeg tænker et øjeblik på, om Psyk mon har et særligt apparat som suger efterladt stress væk fra gulvet. Der må ligge meget, og ikke kun mit. Som hos en frisør. Alt det man ikke skal bruge til noget mere. Alt det, som er bedre at slippe.

Der drypper også et menneske eller to ud af fingerspidserne. Og en arbejdsopgave, jeg ikke rigtig havde lyst til at slippe, men som jeg godt kan se, suger mig tør. Der drypper punkter på en to-do-liste bort. Der drypper to fødselsdagsinvitationer ud. Dem er jeg ked af at slippe, men der er ikke plads til dem i min krop. Der drypper frustrationer ud, og noget dårlig samvittighed, og noget sorg. Dryp. Dryp. Når jeg åbner øjnene igen, er jeg lidt lettere. Det summer ikke helt så meget. Der sidder stadig lidt rester af de ting, der er dryppet ud. Men der er mindre af det. Og min krop summer lidt mindre.

Psyk: Din krop taler til dig. Du skal bare lære at lytte. Og det kan du bedst, når du sidder helt stille.

Så nu sidder jeg helt stille. Sådan lidt hver dag. Jeg skal tage mig i ikke at rejse langt væk i tankerne. Jeg skal sidde lige her. Helt stille og lytte til en krop, der gerne vil fortælle mig noget. Jeg er stadig lidt spændt på, hvad det er.

Advertisements