Tags

,

Et smil er en investering.

En gang i mellem kommer jeg i tanke om det, og så smider jeg aktivt med smil til højre og venstre. På gaden, i Fakta, i toget. 9 ud af 10 gange får jeg et smil tilbage, sammen med en håndfuld glæde som rente.

På arbejdet er det en del af det at være bibliotekar: at være imødekommende og hjælpsom. Der er smilet på ligesom navneskiltet og nøglerne. Ikke anstrengt eller presset, men en del af et image, som siger: jeg vil gerne tale med dig. Jeg vil gerne lytte til hvad du siger. Enhver med et offentligt embede, hvor man har med mennesker at gøre (kassedamer, socialrådgivere, læger, politifolk, bibliotekarer mm), bør være gavmilde med sine smil. Vi er her for andre, og derfor bør vi møde dem smilende.

Når jeg er privat, kan jeg selv bestemme om jeg vil smile eller lade være. Men jeg får helt klart mest ud af at se venlig ud. Og det gør jeg nemmest når jeg smiler, og bedst når smilet kravler op i øjnene også. Smil smitter. Det gør sure miner og sure opstød også. Nogle gange kommer jeg til at bøvse sådan lidt vredladent, og jeg kan bare mærke i samme øjeblik, hvordan bøvsen optages af dem omkring mig. Så går de og bøvser videre. Bøvs! Øvs! Øv!

Men smil er en lille smule solskin som suser lige i hjertet. Og dagen bliver lidt bedre. Og humøret stiger lidt. Og så smiler jeg selv, og så smiler dem jeg smiler til. Og deres dag bliver lidt bedre. En kædereaktion af livsglæde. Voila!

Jeg skal bare ikke smile for bredt. Det kan godt skræmme lidt.

Advertisements