Tags

Jeg tror, at det var Hende den Lange, der en dag i december for lang tid siden kom hjem og sagde, at de andre børn i klassen sagde at det ikke var nisserne, der kom med kalendergaverne, men forældrene. Til det kunne jeg jo kun svare, at det jo ikke er alle familier, der er så heldige at have nisser. Og dem, der ikke har, må jo klare det med kalendergaverne selv. Og Sønnike blev for et par år siden fuldstændig overbevist, om at det i hvert fald ikke var mig, der var ansvarlig for gaverne, for han havde ønsket sig en pruttepude, og jeg sagde, at det var fuldstændigt udelukket! Jeg ville ikke have pruttepuder inden for dørene. Men tror I så ikke, at der en morgen lå en pakke på Sønnikes stol? Ikke i sokken, men på hans stol, og det var en pruttepude! Da vidste han med sikkerhed, at det måtte være drillenissen, der havde sørget for pruttepuden, og ikke mig (der havde købt den for 20,- i BR). Især ikke fordi jeg blev gal og sagde, at nu måtte jeg se at få snakket med den nisse, for helt ærligt!

Det er ikke altid nemt at være nisse. Der er to store udfordringer især: 1. hvor gemmer man lige en sæk fyldt med små gaver i et hus af begrænset størrelse? Det skal være et sted som er forholdsvist let tilgængeligt, men ikke et sted som ungerne lige kommer til at finde. Og 2. hvordan får nissen listet en gave ned i sokken hver nat uden at barnet opdager det? Især når man går i seng ca samtidig med menneskebarnet, som går sent i seng og står tidligt op, især i weekenden. Nissen bliver nødt til at putte gaven i sokken, inden hun går i seng. Og så skal der listes en del på knirkende trapper.

I går var særlig tricky, for Sønnike havde indrettet en hule i stuen og insisterede på at sove i den. Fint nok. Men nissen måtte så lige vente til knægten var faldet i søvn med at trylle. Nogle gange tænker jeg, at det med bjælderne på sokken nok ser sødt ud, men det er knageme ikke særlig praktisk! Men Sønnike var imponeret; han havde intet hørt. Og i pakken lå et par LEGO-klodser (det har der gjort i næsten hver eneste pakke indtil nu), samt et vingummihjerte, så Sønnikes teori er, at det må være nissepigen, der har sørget for lige denne her gave. For hun er vist lidt lun på ham, nissepigen. Hun har givet ham vingummihjerter før. Selvom han allerede er kæreste med Isabella.

Det er hyggeligt, sådan at have en hel nissefamilie boende. Også selvom en af nisseungerne er en drillenisse. Det bringer held, og det er en stor hjælp i julemåneden, hvor alle andre bare stresser rundt. Sønnike snakker allerede om, at en af nisserne nok flytter med ham, når han engang flytter hjemmefra. For en nisse i huset – det må man have! Jeg håber, at han tager drillenissen med sig. Prutterpuder… PFFFFT!

Advertisements