Tags

,

Det var i går. Jeg sad ved computeren og Sønnike sad i sofaen og læste. Det var efter aftale, at han sad der. Han skal læse 20 minutter hver dag, og det var smuttet lidt, så nu skulle han sidde der en time. Jeg skulle ikke vride armen rundt på ham eller noget. Det var en aftale han selv var gået med til.

Så kommer han pludselig hen til mig. Grædende. ‘Mor’, hulker han ‘Jeg hader mig selv!’. Der knak mit hjerte lidt. ‘Jamen, hvorfor dog?!’ spørger jeg og pakker ham ind i min favn. ‘Fordi jeg ikke elsker at læse’ hulker han. Og der gik mit hjerte midt over. Ikke fordi han ikke elsker at læse, men fordi han troede, at der var noget helt forkert ved ham, når han ikke gjorde det. Vi læser jo allesammen: jeg og Hende den Lange, X-man, Min Mor og Globetrotteren, Gavesøster og XSwigermor. Os alle sammen. Mit hjem er et bibliotek og mit arbejde er et bibliotek. Vi elsker at læse. Undtagen Sønnike.

Og det er jo ok. Man SKAL ikke elske at læse. Sønnike elsker historier, bare ikke at læse dem selv. Jeg læser højt for ham engang imellem. Vi fortæller historier til hinanden. Han spiller computerspil og fortæller selv historier om det. Han elsker film og hans lege er fantasifulde. Så han mangler ikke fantasi og han mangler ikke empati. Og han mangler ikke historier. Det fortalte jeg ham. Og jeg fortalte ham, at vi jo ikke er ens, vi mennesker. Vi kan lide forskellige ting, og det er ikke forkert at kunne lide nogen ting og ikke kunne lide andre ting. Vi blev enige om, at han blev nødt til at læse det han skal til skolen. For sådan er det. Man skal læse i skolen. Men man behøver ikke læse i fritiden, hvis det ikke siger én noget.

Men han har gået og troet, at der var noget galt med ham. Han har siddet med den bog og tænkt ‘hvornår begynder jeg at elske dette her? Hvornår begynder jeg at ligne resten af familien?’. Altså, han har jo læst bøger, som han godt kan lide. Han er én af de bedste læsere i sin klasse. Han synes bare ikke at det er det fedeste i verden. Jeg kan også godt lide at spille computerspil, men jeg kan godt finde på 10 ting jeg hellere vil. Og det er ok, jo, altså!

Det klinkede mit hjerte, da han et par timer senere (mens han sad ved computeren) sagde ‘Jeg elsker dig, Mor. Og tak fordi du fik mig til at holde op med at hade mig selv’. Jeg sad med en bog i lænestolen, og fik en klump i halsen. Og det var ikke bogens skyld.

Advertisements