Tags

,

Da Hende den Lange var knapt så lang læste vi Harry Potter som godnathistorie. Som ekstra krydderi til historien fortalte jeg hende om dengang jeg selv gik på Hogwarts. Om mit kollegium (Rawenclaw), om mit yndlingsfag (eliksirer), og om mine lærere og venner. Hun spurgte og jeg fortalte. På et tidspunkt, da hun var 10½ ca, sagde X-man til mig, at jeg blev nødt til at fortælle hende, at det ikke var sandt. For hun gik og håbede på, at hun fik brev fra Hogwarts, når hun selv blev 11 år. Og hun ville blive så skuffet…

Så en dag måtte jeg til det. Det forløb ca sådan her:
Mig: ‘Du ved, de historier jeg har fortalt dig om min tid på Hogwarts?’
HdL: ‘Ja?’
Mig: ‘Det er bare fantasi. Det var noget jeg fandt på’
HdL: …
Mig: ‘Undskyld’
HdL: ‘Mor, kan vi ikke sige, at det er rigtigt alligevel? Jeg kan så godt lide de historier’
Mig: ‘Jo. Jo, det kan vi godt!’

Og så blev jeg ved med at fortælle røverhistorier.

I dag er det almindeligt anerkendt, at jeg tilbragte et år på Hogwarts (det står fx på min Facebook profil). Danske elever får jo ikke adgang på sammen måde som de britiske. Meget af undervisningen må vi tage som fjernundervisning. Og det er heller ikke bare sådan lige at udøve magi i Danmark. Troldmandssamfundet her i landet er ret lille og spredt, og vi har ikke noget Ministerium for Magi, som kan beskytte det magiudøvende samfund eller rette op på fejl, vi skulle komme til at begå. Derfor må vi følge de internationale regler for lande uden eget ministerium, og de er ret stramme, og begrænser os ret meget. Vi må fx ikke transferere. Lidt træls, når togene igen er forsinkede.

Nå jeg får børnebørn, så vil jeg have en reol fyldt med gamle læderindbundne bøger, flasker med kulørte eliksirer og glas med frøer i sprit. Og så vil jeg fortælle dem røverhistorier. Man har godt af at blive proppet med fantasi. Man kan tidsnok indse verdens sammenhæng. Og så kan man, som Hende den Lange valgte at gøre det, vælge fantasien alligevel.

Advertisements