Tags

,

Altså, et eller andet sted synes jeg jo at det er lige så fjollet at dyrke et overskæg (som aldrig har klædt andre end Tom Selleck) som at lave hemmelige kædebreve for at skabe opmærksomhed omkring en sag…

På den anden side så er overskægget noget synligt, og jeg går ud fra at alle de mænd, der støtter op om sagen ved at gro et sådant, velvilligt vil fortælle folk hvorfor de gør det. Det er også en yderst sympatisk måde at gøre det på – at man ofrer sig for den gode sag for med sit forringede udseende at sætte fokus på noget vigtigt: nemlig at støtte kampen mod prostata- og tesktikelkræft, som i sagens natur kun rammer mænd. Kampagnen er fysisk, in-your-face (på så mange måder at det er umuligt ikke at lave puns over det), humoristisk, på ingen måde hemmeligt, og noget alle (eller i hvert fald de fleste) mænd er i stand til. At gro et overskæg. Det er en meget maskulin kampagne, og jeg kan lide det.

Men damn, det er grimt på mange… Alligevel er jeg misundelig. Jeg har overvejet at anskaffe mig et falskt overskæg, bare fordi. Men ligesom jeg ikke er med på de tåbelige og forfejlede Støt Brysterne kædebreve, så vil jeg heller ikke gå rundt med overskæg i en måned. Trods alt. Men jeg vil gerne donere til sagen – ligesom jeg donerer til Støt brysterne. Nu er jeg jo ikke selv i risikogruppen, men jeg har en søn, en far, en bror, et utal af fætre, samt talrige venner og kolleger som er udstyret med både testikler og prostataer, og jeg vil helst ikke miste dem til kræft. Det er en møgsygdom, som skal udryddes, og det kan kun gå for langsomt!

Advertisements