Tags

Det er tilsyneladende et issue: om man har hår på den eller ej. Det diskuteres i hvert fald rundt omkring. Nogle steder er der sågar kvinder der kræver, at kønsbehåringen skal vende tilbage. Og jeg som slet ikke vidste, at den havde været væk. Men det har den så. Det er – eller har været – et modefænomen at barbere dusken af. Eller i mønstre.

Det er her jeg bliver forvirret. I mønstre?! Jeg kan forstå, at man barberer bikinilinjen – det gør jeg også selv. Men man kan så barberer i mønstre, og mønstrene har navne. Jeg kender kun til ‘landingsbanen’, som jeg stødte på i en film (nej, ikke den slags film!). Og har hørt om en ‘brasiliansk’. Som jeg ikke helt ved hvad er.

Og så er der dem, der barberer det hele af. Og dér står jeg af. Det bekymrer mig lidt, når nogen synes at det mest sexede man kan er at ligne en præpubertær pige. Personligt synes jeg at det ser mærkeligt ud på en voksen kvinde. Jeg har prøvet det selv en enkelt gang, men det føltes simpelthen så mærkeligt. Jeg er altså voksen, og har ikke noget imod at se sådan ud. Trods alt.

Så er der dem, der kun barberer fra kønslæbernes begyndelse og nedefter. Så ligner man trods alt en kvinde, mens manden (eller kvinden – alt efter hvem man nu sender derned) slipper for at få hår i munden. Dén kan jeg i det mindste forstå. Men jeg skal gerne indrømme, at det ikke var nogen særlig fornøjelse for mig i de perioder, hvor jeg var glat dér. Ok, det er sjovt mens barberingen finder sted (under forudsætning af at barberingen foretages af en partner), og umiddelbart bagefter er det også underholdende… Ahem… Men allerede morgenen efter føles det vildt ubehageligt. Huden begynder hurtigt at klø, og kønsskægstubbe er altså noget af det mest usexede der findes. Jeg gik bare og ventede på at det voksede ud igen. Senere glemte jeg det så igen og tog turen et par gange til, indtil jeg besluttede at hår i munden eller ej, så måtte partneren vænne sig til det. Der er hår på. Sådan er det.

Advertisements