Tags

Må man tale om det? Altså offentligt? Menstruation? Eller er det stadig tabu eller bare sådan lidt noget ulækkert noget at tale om? Ligesom at gå på toilettet – det er beslægtet. Det taler man vel heller ikke rigtigt om. Med god grund, sikkert. I virkeligheden har mange af os sikkert et hemmeligt liv på toilettet, hvor vi har vaner og uvaner, som vi ikke aner om vi har for os selv, eller om det ligesom er noget alle gør. Eller ikke gør. Fordi vi ikke taler om det. Nå, det er nok meget godt…

Nå! Russere i lysthuset – det kaldte barndomsveninden Dorthe det. Hun blev nødt til at forklare mig det – jeg forstod hverken det med russerne eller det med lysthuset. Min Mor kaldte det ‘mit skidt’, hvilket ikke ligefremt var opmuntrende, men det var nu heller ikke rigtig noget at glæde sig til.

Jeg var vist 13 år, da det startede, og jeg troede, at jeg skulle dø. Jeg vidste jo ellers godt, hvad det der menstruation var for noget. Vi havde haft om det i skolen, og Min Mor havde allerede fortalt mig, hvor jeg fandt bindene, men ellers snakkede vi vist ikke ret meget om det. Men jeg havde ikke troet at det var SÅDAN! Og jeg havde ikke forestillet mig, at det skulle gøre SÅ ondt, og slet ikke alle de steder, der gjorde ondt! Og jeg havde ikke forstillet mig, at der ville være helt så meget blod involveret. Og jeg havde slet, slet ikke forestillet mig, at det der med at besvime jævnligt, skulle blive noget man kunne vænne sig til.

Engang var det sådan, at jeg var ved at forbløde ca en gang hver måned. Bleg og anæmisk vaklede jeg i skole med noget der føltes som en madras mellem benene. Det er heldigvis blevet bedre tider. P-piller fik smerter og blodstyrtningerne til at fortage sig, og bind nutildags opdager andre kun, hvis man efterlader det på kanten af vasken – DET skal man IKKE! Slet ikke når man har hund, har jeg hørt.

Jeg er én af de heldige hvis menstruation er ret regelmæssig – selv uden p-piller til at regulere det. Dagen før fuldmåne – bom! Føler mig sådan lidt urkvindeagtig, at jeg følger månens cyklus. Det er lige før jeg føler trang til at gå ud og hyle lidt af månen ved den lejlighed. Har dog kun gjort det én gang. Det føltes rart. Var lige lidt ét med naturen dér.

PMS er selvfølgelig også en fest. Jeg kan rent faktisk føle hormonerne tage rustning på og samle alle spidse genstande til at forsvare sig med. Orv, hvor jeg stritter sådan lige op til fuldmåne! Og gud nåde og trøste den, der skulle påtale min retfærdige harme eller vrede over noget som ‘det er vist dén tid af måneden’! Det kloge ville være at putte mig hen i sofaen med et tæppe og en god bog, lave en kop the og sætte et skilt op med ‘Må ikke forstyrres’. For det går over. Så snart jeg aftapningen begynder bliver jeg mild og god igen.

Da jeg var teenager læste jeg om at overgangsalderen kommer, når man er 40-50 år gammel. Jeg er 42. Vil det sige, at jeg snart slipper for det skidt? Det skal blive rart, når den eneste russer i lysthuset skulle være en eller anden velformet fyr ved navn Vladimir.

Advertisements