Tags

, ,

Jeg betragter mænd og kvinder – og drenge og piger – som ligeværdige. Jeg går ind for ligestilling mellem kønnene og betragter mig selv som feminist.

Jeg tror også at der er forskel på drenge og piger. Jeg tror derudover på at drenge er forskellige indbyrdes og at piger er det. Der er helt sikkert en hel del overlap, så nogle piger og drenge ligner hinanden rigtig meget. Jeg var jo selv sådan én, der klatrede i træer og kørte sæbekassebil og legede (leger) med LEGO, og jeg lærte aldrig at forstå Barbiedukkelege. Jeg har gennem hele mit liv haft nogenlunde ligeså mange drengevenner som pigevenner. Min BFF er en mand.

Nogle feminister mener at børn er ens. At piger og drenge er ens. Det synes jeg nu ikke er min erfaring. Jeg synes, at der sker noget andet i rene drengegrupper end der gør i rene pigegrupper. Jeg synes også, at der er forskel på grupper med kun ét køn og grupper, hvor begge køn er blandet sammen. Og det kan vel kun være fordi, at der – trods alt – er forskel på kønnene? Ikke værdiforskel! Men forskel. Hvornår og hvordan den forskel opstår – eller om den er medfødt – det ved jeg ikke.

Den KAN være et tilfældighed, at Sønnikes drengefødselsdage altid har været skægge og fornøjelige – og konflikterne forholdsvis lette at løse, mens Hende Den Langes pigefødselsdage var fulde af intriger og fnidder, som jeg ikke kunne gennemskue. Instigatoren var altid en anden end dem, der var i konflikt. Der var ting under overfladen, som var usynligt for den uvidende (=mig). Det var hæsligt! Vi holdt hurtigt op med pigefødselsdagene, for hverken Hende Den Lange eller jeg synes, at det var nogen fornøjelse. Vi KAN bare have været uheldige, at pigerne i Hendes klasse var mere end almindeligt usympatiske (med udvalgte undtagelser), men jeg oplevede præcis det samme i min egen skoletid. Dog ikke i min egen klasse, men i parallelklassen, hvor der var overflod af piger – og også overflod af intriger og mobning og direkte ondskab.

Men langt hen af vejen er mennesker jo lige så ens og forskellige på tværs af køn som indenfor eget køn. Måske er det mig, der er reaktionær og sexistisk (det har jeg lige fået skudt i skoene), når jeg tror, at der er forskel. Når jeg siger, at  jeg bedre forstår at håndtere konflikterne i drengegruppen end i pigegruppen. Sådan har det også været på mit arbejde, da vi i en periode var belemret med en større drengegruppe og en mindre pigegruppe, som begge lavede ballade. Jeg var ikke bange for drengene, selvom de kunne optræde truende, og kunne sagtens (sådan for det meste) håndtere dem, men jeg var hundeangst for pigerne, fordi jeg slet ikke kunne gennemskue hvilken vinkel de nu ville bruge. Jeg har aldrig kunne håndtere intrigante piger. Jeg forstår dem simpelthen ikke. Og de kan såre mig langt bedre end drenge kan.

Jeg var godt nok ked af at blive kaldt reaktionær og sexistisk… Men måske er jeg det så, når jeg ikke kan se at kønnene er helt ens. Men det er simpelthen ikke min erfaring, hverken min personlige erfaring, men heller ikke hvad jeg har læst mig til, set på film, og hørt fra andre. Hvad andet kan jeg forholde mig til?

Advertisements