Tags

,

Som titlen antyder har jeg skrevet om sukker før – her. Der er sket noget siden da. Noget helt og aldeles uforudsigeligt. For mig i hvert fald. Jeg skar ned på sukkerindtaget. Holdt op med at spise slik om fredagen og om lørdagen, og når jeg gik i biografen. Pludselig var der gået flere uger, hvor det eneste slik jeg havde spist var et lille bitte stykke (5 gram) 70% Holm-Friis chokolade.

Så blev det Roborally-fredag. Roborally-fredage forekommer ca én gang om måneden, hvor jeg og et hold håndplukkede veninder spiller brætspillet Roborally. Traditionen tro bugnede bordet af slik og rare sager. Jeg kiggede meget på det slik dér. Havde på forhånd besluttet mig til, at i aften måtte jeg gerne.

Jeg tog et stykke. På én eller anden måde var det kulørte sukkerrullede stykke slik mere lækkert, da det lå og glinsede i skålen end det var, da jeg puttede det i munden. Det var bare ikke den fantastiske oplevelse jeg havde ventet. Et par minutter senere spiste jeg et stykke til. Samme oplevelse. Det så bare mere indbydende ud end det var. 7 stykker slik (og mindst 1 time) senere havde jeg en fornemmelse af at være høj. Og let kvalm. Min mavede våndede sig. Og jeg havde slet ikke lyst til at spise mere slik. Det var meget mærkeligt! Som om jeg havde taget en antisukkerantabus inden. Min krop kunne slet ikke lide oplevelsen!

Da gæsterne var gået, stod jeg med det tiloversblivende slik. Og her en advarsel til dem, der er sarte mht den slags: jeg smed noget af det ud (!). Det har jeg aldrig prøvet før: at smide slik ud. Bortset fra dengang min hund havde slikket på min fredagsration. Men ud røg det. Jeg gemte den mørke chokolade, for den har jeg stadig lyst til (i små mængder), men den lyse røg ud. Og den med skildpaddefyld (Toms skildpadder, ikke dem med skjold). Jeg gemte også meget af det kulørte slik, for der kommer af og til gæster i huset, som kan lide den slags. Men jeg kommer ikke til at spise af det selv.

Jeg er på ingen måde blevet hellig. Jeg står selv fuldstændig undrende overfor fænomenet. Der var kun tale om ganske få ugers afvænning, så reagerede min krop sådan. Så måske går jeg virkelig en fremtid i møde uden slik. Men altså MED den gode chokolade! Og også med kage og cookies. Og is. Træerne vokser jo ikke ind i himlen.

Advertisements