Tags

,

Jeg er feminist. Det betyder, at jeg går ind for ligestilling mellem kønnene. Det betyder ikke, at jeg vil kastrere mænd eller tage noget (andet) fra dem. Jeg vil bare gerne have, at mænd og kvinder har samme rettigheder og vilkår. Og jeg ønsker mig en verden, hvor mænd og kvinder bliver betragtet som ligeværdige og får samme respekt.

Jeg er med på at kvindekroppen og mandekroppen er forskellige (duh!). Men at en mand i mange tilfælde er stærkere end en kvinde, betyder ikke at han er bedre. Han er måske bare bedre til at bære på ting… Big deal. Jeg har for nyligt set en undersøgelse af mænds og kvinders udholdenhed. Man kiggede på præstationer ved marathonløb (ca 42 km), hvor mænd overvejende løb bedre end kvinder, og så på længere løb (at nogen gider løbe så langt, går over min forstand – men det er ikke pointen). Når man over 66 km, så er det overvejende kvinder, der vinder. Fordi kvinder – selv veltrænede kvinder – har fedtreserver, som der kan tæres på, når der virkelig skal arbejdes igennem. Interessant. Men om den ene eller den anden type krop er bedre til det ene eller det andet, har i bund og grund intet at gøre med om det ene køn skulle være bedre end det andet.

Psykisk og følelsesmæssigt påstås det også, at vi er forskellige. Igen er det efter min mening ikke afhængigt af ens køn, om man varetager en opgave godt eller ikke, men på så mange andre ting: intelligens, empati, overskud for at nævne bare noget få ting, der kan spille ind. Jeg er sikker på, at mænd er lige så gode til at passe børn, som kvinder er, mens kvinder kan være lige så gode til at reparere en bil.

Jeg går ind for ligelig delt barselsorlov mellem forældrene (nogen kalder det ‘tvungen fædreorlov’ – men det lyder så negativt). Og jeg mener det til dels, fordi det vil gavne både barn og far (og mor), at faren deltager på lige fod i opdragelsen og omsorgen for barnet, og dels fordi det er den eneste måde vi kan komme ud over den uligevægt der er for mødre på arbejdsmarkedet, fordi deres barsel rammer dem på både løn og pension. Foruden på det faktum, at de forsvinder et antal måneder fra deres arbejdsplads for at holde barslen. Hvis det nu blev fordelt ligeligt på begge forældre, så er den ulighed borte med et knips med fingrene. ‘Men faren tjener som regel mest, og så kan det ikke betale sig for familien’, siger nogen så. Aha! Er det så fordi mænd tjener mere end kvinder – for det kan da ikke være rigtigt? Måske er det fordi at han arbejder mere, at han tjener mere? Ja, ok, sådan vælger nogen jo at leve – men det drejer som om 4½ måned han skal undvære sin gode løn. Mon ikke familien overlever? ‘Men farens arbejde er vigtigere, og han kan ikke så godt undværes, som kvinden kan’. Sådan noget sludder! Der er ikke nogen i dette land, som varetager en opgave som ingen anden kan varetage.
X-man var på barsel med Sønnike i 3 måneder (jeg havde de første 6), og det var fedt! Både i forhold til fars og søns forhold til hinanden, men også fordi det gik op for X-man, at man ikke altid kan nå at støvsuge, købe ind, vaske op og vaske tøj fx ‘når man alligevel gik hjemme med barnet’. For nej, det var der ikke bare lige tid til. Det betød noget (godt) for vores forhold og for vores respekt for hinanden. For jeg opdagede jo også, at X-man var lige så god til det med småbørn, som jeg var. Han havde måske ikke de samme løsninger på problemer, men det var ikke dårligere løsninger end mine. Det er med andre ord godt for alle parter.

Jeg går ikke ind for kvindekvoter i bestyrelser og hvad har vi. Jeg synes selvfølgelig, at mænd og kvinder skal være ligestillede, når der vælges folk til bestyrelser, men det må på alle måder være træls for en dygtig og flittig kvinde at få skudt i skoene, at hun garanteret kun har den plads, fordi der skal være en kvinde. Det må være de bedste egnede folk – gerne med forskellig baggrund og forskellige kompetencer – der skal sidde i bestyrelserne. Uanset køn.

I de første ca 8 år af mit liv gik Min Mor hjemme. En traditionel kønsopdeling i 70’erne, går jeg ud fra. Men fordi jeg var hjemme sammen med hende, opfattede jeg bestemt ikke hende som dårligere end Globetrotteren. Hun knoklede jo løs den hele dag. Vi havde plejebørn i en lind strøm, som hun tog sig af (hun er pædagog af uddannelse), og der var et kæmpehus at passe. Min Mor kunne klare alting, sådan opfattede jeg det – der var ikke de problemer, som hun ikke kunne løse. Samtidig opfattede jeg Globetrotteren som udmærket i stand til at passe på mig. Jeg elskede at grave have med ham, mens han fortalte (røver-)historier fra dengang han var dreng. Da Min Mor var gravid med min Lillebror, var hun indlagt på hospitalet i nogle måneder, og min far og Gavesøster* passede mig imens. Mit hår blev ikke redt, og mit tøj matchede ikke, men jeg havde det storartet. På intet tidspunkt har jeg tænkt, at den ene var bedre end den anden. Det gør jeg stadig ikke.

Mænd og kvinder er lige meget værd. De fortjener samme respekt (når de gør sig fortjent til det). De fortjener samme chancer i livet. De fortjener ens behandling. Det gælder begge veje. Det handler ikke om at tage noget fra nogen. Det handler om at have mulighed for at få og have det samme. Det burde ikke være så svært…

——-

*Gavesøster flyttede ind som plejebarn hos os, da hun var 12 år og jeg var 2 år. Hun har derfor været der i al den tid, som jeg kan huske, og jeg betragter hende som min søster. Det har jeg altid gjort. Vi ligner på ingen måde hinanden fysisk, og folk kigger lidt, når vi introducerer hinanden som ‘det er min søster’ 🙂 Man siger, at man vælger sine venner, men man kan ikke vælge sin familie. Det er forkert. Vi har valgt at være søstre.

Advertisements