Tags

Herunder hører også min mening om mor/søn-dage, far/søn-dage, far/datter-dage og kærestedage.

Det er fx sådan en dag, hvor Hende den Lange og jeg bare er os. Vi laver ting som Sønnike ikke gider eller kan være med til (shoppe fx eller se film, som han er for lille til). Vi snakker og snakker, og laver kun de ting vi har lyst til. Vi lærer hinanden bedre at kende. Vi skal ikke dele hinanden med nogen. Dejligt!

Sådan nogle dage er vigtige! Det er dejligt at have en person, som jeg elsker, for mig selv, og ikke skulle dele vedkommende med andre og ikke have mit eget fokus delt. Når vi er to, er det så meget nemmere at finde på ting, som begge parter gider. Finde fælles fodslag og tempo. Det er bestemt også dejligt at være sammen som familie, men alligevel unikt og specielt bare at være to.

Man bliver aldrig for gammel til mor/datter-dage. Min Mor og og jeg er også begyndt på mor/datter-dage. Det er rigtig rart at have hende for mig selv. Ikke at det ikke også er rart at hænge ud med Globetrotteren (min far), men det er ikke det samme som bare at være os to. Vi snakker om nogle andre ting. Oplever andre ting.

Da jeg var 9-10 år var jeg på en hel far/datter-ferie med Globetrotteren. Vi var i Marokko. Min Mor havde vist lige fået nyt job eller et eller andet andet, som forhindrede hende i at tage med. Lillebror blev hjemme hos hende, og Supersøster var flyttet hjemmefra. Vi havde været i Marokko før, og vi har været der siden, men dén tur står helt klart i min erindring som noget ganske særligt. Vi oplevede helt andre ting, for Globetrotteren var ikke bange for noget, og der var ikke nogen, der sagde ‘pas på!’ (det burde der måske ved nogen lejligheder have været…). Jeg blev frygtløs i hans selskab. Skænkede det ikke en tanke, at der kunne ske noget ved at klatre højt op eller gå med fremmede (han var jo med).

Det er også vigtigt for forældre at have kærestedage. Hvor afkommet var afsat og vi bare kunne se hinanden i øjnene uden at skulle skele, fordi vi samtidig skulle holde øje med ungerne. X-man og jeg gjorde det med mellemrum, og det var skønt! Som I kan regne ud, var det ikke nok til at redde ægteskabet i sidste ende, men det var dejlige og vigtige stunder. Det gav noget fokus. Gjorde os til voksne mennesker som elskede hinanden, og ikke bare til forældre i et samarbejde. Vi skulle nok have gjort det noget mere i virkeligheden.

Så det kan anbefales! Det er en god måde at lære sit barn/ægtefælle/forælder at kende. Vi har haft mor/barn-dage og  far/barn-dage lige siden ungerne var små, og jeg tror fuldt og fast på at det betyder noget for, hvordan og hvor meget vi taler sammen i dag – og hvor godt vi forstår hinanden.

Advertisements