Tags

‘At rejse er at leve’, skrev HC Andersen. Jeg kan nu også godt finde ud af at leve hjemme i mit lille hus, men det er rigtigt, at der er noget særligt ved at rejse. Jeg holder meget af at rejse  – både i fremmede lande og i velkendte. Opleve, hvordan andre mennesker bor og lever. Jeg mangler stadig meget af verden, men har indtil videre været i de fleste europæriske lande – både øst og vest. Mangler vist Portugal (hvilket er en fejl), men har dog været på Madeira, som er en portugisisk ø. Jeg har været i Nordafrika (Tunesien, Marokko og Egypten), samt i Nordamerika (USA, Canada og Mexico). Det er vist det. Mangler hele Asien, Sydamerika, Australien og resten af Afrika, som jo er ganske anderledes end de tre nordafrikanske lande, som jeg har været i. Men det betyder jo bare, at jeg har meget at se frem til – mange lande at besøge endnu! Hende den Lange og jeg har indtil videre planer om at besøge Vietnam, så det bliver nok den næste store udlandsrejse.

Men først skal hun til Skotland i 10 måneder. Selvom det er en rejse, så skal hun også over og have en hverdag med skole, familie og venner. Det bliver også en dannelsesrejse, en udviklingsrejse og en løsrivelsesrejse. Hun skal ud og prøve at leve på en helt anden måde, tale et andet sprog, møde andre traditioner. Det bliver fabelagtigt! Jeg ved det – jeg var selv i Californien i 1 år for mange år siden. Det er nok det år i mit liv, hvor jeg voksede mest. Ikke så meget i højden (desværre), men som menneske. Jeg fandt mine ben og en selvtillid, som jeg ikke anede jeg besad. Nogle gange skal man rives ud af sin hverdag for at finde ud af hvem man er. Jeg håber meget, at hun som voksen vil se tilbage på året i Skotland som noget helt fantastisk!

Som barn rejste vi rigtig meget: med fly om vinteren og med bil om sommeren. Dengang syntes jeg, at det var spændende og selvfølgeligt, men jeg har som voksen indset, hvor stor en gave det egentlig var min forældre gav mig. At få et indblik i hvordan andre mennesker lever, fx undertrykt i daværende Østeuropa eller i dyb fattigdom i Nordafrika, har åbnet mine øjne for hvor heldig jeg er at bo i Danmark, og for hvor forskellige mennesker er. Men også hvor ens. For et smil, et venligt nik betyder det samme alle vegne. Venlighed og mistro er ens i nord og syd, øst og vest. Dybest set er et menneskes ydre eller oprindelse ikke noget afgørende i forhold til, hvordan menneskets sind er. Jo, selvfølgelig spiller det ind, men det er ikke afgørende for et sindelag. Jeg har mødt både klaphatte og virkelig rare og imødekommende mennesker alle vegne jeg har været.

I år blev rejseriet ikke til så meget: en enkelt tidsrejse til middelalderen i 5 dage, samt en tredages rejse til min veninde Z i Jylland. Det var ikke så langt væk, og ikke så længe, men lidt har også ret! Nogle gange skal man bare ud af huset og ud blandt andre mennesker for at blive beriget. Økonomien er ikke altid til Vietnam – men nu sparer jeg op, og så skal vi afsted! Men først står der sviptur til Oslo med Sønnike til april på programmet og en rundtur i Skotland året efter. Og mon ikke, der sniger sig noget andet ind også. Jeg får jo udve. Udlængsel! Og det må imødekommes!

Advertisements