Tags

,

Jeg må indrømme, at jeg er en smule ambivalent. Forstå mig ret: jeg går så absolut ind for den frie abort! Ingen skal føde børn, som de ikke ønsker. Et svangerskab er ikke lige overstået i en håndevending, en fødsel ej heller – det er ikke noget man kan tvinge folk (kvinder) til at gennemgå, hvis de ikke ønsker det. Jeg synes, at abortlovningen i Danmark er rimelig og menneskelig: et uønsket svangerskab kan afbrydes inden for de første 3 måneder – eller senere, hvis svangerskabet er til fare for kvinden (eller hvis barnet har fået konstateret misdannelser). Det giver god mening. Vi taler jo om menneskeliv: først og fremmest om kvindens, og hun må alt andet lige komme i første række fremfor et foster, fordi hun har levet og allerede er til, har tanker, følelser og erindringer. Et foster KAN udvikle sig til et menneske, hvis det får tid nok, men inden for de første 3 måneder af graviditeten har det ikke nået at udvikle megen (hvis nogen) bevidsthed, og det kan ikke overleve udenfor livmoderen.

Grunden til min ambivalens er, at det jo ER afbrydelsen af et liv vi taler om. Et liv, der kunne være blevet til noget. Men – i kraft af at graviditeten er uønsket – et uønsket liv. Ikke det bedste udgangspunkt… Jeg siger ikke, at uønskede børn ikke kan blive elskede børn, men det bliver nok i højere grad børn, som vokser op under knap så optimale forhold: hos mødre, som fx er meget unge, ikke har en uddannelse, ikke har råd, ikke er i et forhold med barnefaderen (det er dog et overkommeligt problem), ikke har lyst eller tid til et barn. Jeg tænker, at ingen børn fortjener at vokse op hos mødre/forældre, som egentlig ikke har lyst til at have dem.

Forskerne Steven Levitt og John Donahue påpegede i 2001 et sammenfald mellem indførslen af den fri abort i USA og et kraftigt fald i kriminalitet 18-24 år senere (kriminelle er mest aktive i 18-24 års alderen). Det falder under kategorien ‘freakonomics’ – altså uforudsete konsekvenser af samfundsændringer – og kan sikkert tilbagevises, hvis man læser statistikkerne på en anden måde. Men ikke desto mindre er det da interessant.

I Texas er man i skrivende stund ved at vedtage kraftige begrænsninger i den fri abort. Man er i fuld gang med at fratage kvinder retten til at bestemme over egen krop. Fordi fostre er mennesker og abort er mord – er argumentationen. Og det foregår i den stat i USA, som gennemfører flest dødsdomme… Fordi liv er helligt, så længe det er ufødt, men bagefter er vi ligeglade? Jeg forstår dem ikke. I flere lande i Latinamerika er abort helt og aldeles forbudt, også hvis graviditeten er opstået som følge af incest eller voldtægt (!), og også hvis graviditeten er til fare for den gravide kvinde… Det ufødte foster har her flere rettigheder end det menneske, der bærer det. Hvorfor? Det har potentialet til at blive et menneske, mens den gravide kvinde ER et menneske. Fuldstændig uforståeligt! Og alternativet med illegale aborter? Ofte foregår de i sagens natur under gedulgte forhold, hvor personale, instrumenter, hygiejne og pleje ikke er i orden, og ofte er til fare for kvindens liv.

En kvindes liv må til alle tider være vigtigere end et fosters. Og hendes ret til at bestemme over sin egen krop må til enhver tid veje tungere end hensynet til en klump celler uden bevidsthed. Dixi!

Advertisements