Tags

,

Hej. Jeg hedder Louise, og jeg er sukkerafhængig.

Det er skidt og chokerende at måtte indrømme det overfor mig selv: at jeg skulle være afhængig af noget. Jeg har prøvet talrige gange at skære ned og skære bort, men jeg falder altid i igen. Jeg laver regler for sukkerindtaget. Jeg laver resolutioner. Lige meget hjælper det. I et svagt øjeblik står jeg alligevel med en biografblandselvslikpose, som er dyrere end billetten, eller jeg finder på gode undskyldninger for at bage et eller andet; der kommer gæster, solen skinner, det er torsdag, vi (jeg) trænger til det.

Jeg elsker at bage. Jeg er væsentlig bedre til at bage end til at lave mad. Mit livs store opgave består i at finde den perfekte chokoladekageopskrift. Og jeg er tæt på – meget tæt på! Mange års øvelse har betalt sig! Mange års øvelse har været medhjælpende til at smide 10 kg mere på mig, end der burde være… Dét og en rygrad af smeltet chokolade (72% Friis Holm chokolade). Jeg lavede en aftale med mig selv: i juni ville jeg ikke spise andet slik end mørk chokolade, minimere indtaget af kager og cookies, og ikke spise andet is end sorbet. Ahem, så røg jeg lige på La Glace i to omgange, i biografen én gang (med tung slikpose) og hvem kan gå forbi Ben&Jerrys Cookie Dough eller Peanut Butter Cups uden at købe en bøtte med hjem? Jeg har svært ved det…

Det er jo ikke fordi jeg ikke kan lide frugt og grøntsager. Det kan jeg faktisk. Vældig godt endda! Men står valget mellem en banan og et stykke chokolade, så ved vi jo godt hvad der sker: jeg smelter chokoladen og dypper bananen i. Og ananas og papaya smager dejligt – men i tørret tilstand med 63% sukker smager det bare så meget bedre. Gulerødder kan jeg køre ind i rigelige mængder, men i en gulerodskage med flødeostetopping kan de ikke blive bedre.

Men nu skal det være slut! NU må jeg tage mig sammen! Det er lykkedes mig før: for 16 år siden væddede jeg med X-man om at jeg godt kunne holde op med at spise chokolade i et år (han sammenlignede med at det ville være lige så svært for mig, som det ville være for ham at holde op med at ryge). Nuvel: jeg holdt op med at spise chokolade. Det var hårdt – det vil jeg gerne indrømme. Jeg drømte om chokolade. Jeg fantaserede om al det chokolade jeg skulle spise, når året var omme. Men jeg holdt ud. Selv nytårsaften, da X-svigermor havde lavet chokolademousse for at glæde mig, måtte jeg takke nej (med en arrig skulen mod X-man). Jeg var meget stolt af mig selv. Og min vrede var stor og utæmmelig, da X-man efter et halvt år indrømmede, at det med ikke at spise chokolade, dét havde jeg bevist at jeg godt kunne, men han kunne ikke holde op med at ryge… ÅRH! ÅRH for den ondenbrandbrøleme hvor var jeg sur! Her havde jeg undværet CHOKOLADE! Min yndlingsspise! I et HELT halv år! Og så fik jeg lige præcis intet ud af det! Andet end triumfen. Og bevidstheden om, at jeg måske godt kan dette her.

Så nu prøver jeg igen: holder op. Eller skærer ned i hvert fald. For det ER jo sommerferie. Og i næste uge skal jeg over til Zenia, og jeg har Peter Beier chokolade med. Og jeg har en aftale med Pia om noget 5 o’clock tea med det hele i Sverige. Og med samme Pia og Rikke oveni er der en aftale om noget La Glace… Men ellers! Sukkerafhængigheden skal håndteres. Jeg vil kunne sige: Hej. Jeg hedder Louise og jeg er sukkerafhængig. I dag er det en hel uge siden jeg sidste spiste noget sukkerholdigt.

Og hvis der er nogen, der er interesseret i at købe en stor rød bro i en stor by i Californien, så har jeg den til salg billigt.

Advertisements