Tags

Jeg er lige kommet hjem efter fem dage i middelalderen med ungerne. Snuppede lige TARDISen og susede til 1403, hvor vi i middelaldertøj levede i et middelalderhus (eller en efterligning af et middelalderhus) og lavede middelaldermad (eller noget, der godt kunne have været middelaldermad) på bål (som vi uden at nogen så det, tændte med en lighter). Målet er selvfølgelig at så vidt som muligt at give et indblik i, hvordan mennesker levede i middelalderen, hvad de fik dagen til at gå med og hvordan de gjorde det. Jeg synes, at det er en fantastisk måde at formidle historie på! Jeg har været frivillig på Middelaldercentret siden år 2000 – med nogle få år sprunget over – og jeg vender tilbage igen og igen, fordi det er skægt og lærerigt. Og vanedannende! Og fordi det er fedt at lege sammen med en masse andre folk, som også synes at det er sjovt 🙂

Jeg har også leget med den amerikanske borgerkrig, men der er der ikke meget plads til damer. De færreste kvinder er høje og stærke nok til at gå for at være mænd, og der er kun brug for så mange sygeplejersker. Og der er ikke rigtig plads til børn. Borgerkrigen er jo en krig. For mænd. Så det giver sig selv, at det mest er for mænd. Men der er baller og skovture og andre lejligheder til at hoppe i korset og krinoline og store skørter, og dét er også smadder skægt 🙂

Den amerikanske borgerkrig forlod jeg, fordi der gik foreningsfnidder i den. Nord kunne ikke enes med Syd (det lyder som en joke…) og så kunne noget af Nord ikke enes med resten af Nord, og det blev til lidt af en tøse slapfight, som det var svært at følge med i fra sidelinjen. Det skulle vist nok fungere igen nu, men når jeg nu ikke rigtig kunne finde min plads, og når ungerne ikke gad at være et sted, hvor de mest var i vejen, så er det nok ikke noget jeg vender tilbage til.

Middelaldercentret vender jeg tilbage til, for der er så mange fede ting ved stedet. Man skal bare se bort fra de modsatrettede beskeder om hvordan man gør tingene mest rigtigt, og man skal uden for åbningstid trække vejret dybt og ignorere uopdragne børn i rigelige mængder, og man skal kunne bære over med alle de voksne, som ikke kan finde ud af at sætte deres kaffekop (og glas og bestik og tallerken) i opvaskemaskinen, og som slet ikke kan finde ud af at tømme den igen. Sådan de vanlige problemer ved kollektiver, vil jeg tro.

Men kærligheden til tidsrejser fordamper ikke sådan lige 🙂 At lave og have sit eget autentiske tøj og udstyr er en fed fornemmelse, og at kunne give den som middelalderkone og kunne formidle historie til nysgerrige børn og voksne er helt fantastisk. Det kan varmt anbefales.

Det bliver endnu bedre, når jeg er blevet bedre til at lave mad på bål. Og når jeg har lært at tænde bål med flint og stål. Og at spinde (nah, det lærer jeg aldrig…), og alle de andre ting, som jeg også gerne vil lære 🙂

 

Advertisements