Tags

,

Offentlig amning er vældigt oppe i medierne for tiden. Der blogges og skrives og tales om det højt og lavt (Jeg har selv tidligere været en lille smule inde på det i mit indlæg om bryster). Der har sågar været offentlig amme-demonstration på Rådhuspladsen. Ligebehandlingsnævnet har for nylig afgjort at det ER forskelsbehandling at forbyde kvinder at amme på sin café (fx), men at man gerne må forbyde det, hvis det krænker andres blufærdighed… Jeg har lidt svært ved at forstå, hvordan man bliver blufærdighedskrænket af synet af en lille smule bryst, hvor bebsen med sit hoved alligevel skjuler det meste. Man blotter jo ikke begge bryster, når man ammer (med mindre man ammer tvillinger) af den simple årsag, at der flyder mælk fra det bryst, der ikke spises fra, og det bliver hurtigt ret nasset.

Der er bare bryster i bybilledet alle vegne – på reklamer og i parker på solbeskinnede dage – men det generer tilsyneladende ikke nogen. Der tales i hvert fald ikke om det. Så hvad er problemet? Hvorfor er et bryst, der halvt skjult fodrer et barn, så afskyeligt, når frit flagrende bare bryster ikke er det? Jeg gætter på, at det er forvirringen omkring det attraktive seksuelle nøgne bryst, som pludselig har en helt praktisk funktion: nemlig at give en baby mad, og babyer er ikke sexede. Jeg syntes heller ikke selv at mine ammebryster var sexede, på trods af at de var dobbelt så store som de plejede. Men de var også spændte, hårde, fyldte med mælk og af og til ømme, og der skulle ikke pilles ret meget ved dem, så flød de med mælk. Altså ikke særlig sexede. Synes jeg.

Jeg ville kunne forstå det, hvis det var fordi mødrene skiftede deres barn på cafébordet. Det er uhygiejnisk, det lugter og man bliver generet af det, selvom man ikke sidder, så man kan se det hele. Så må man hellere end gerne smide folk ud! Men det har jeg ligegodt aldrig nogensinde oplevet selv, eller hørt fra nogen, der har oplevet det. Men det er ikke dét det handler om. Det er amning. Det kan ikke lugtes. Det kan næsten ikke ses, hvis moderen er bare en lille smule diskret, og det er ikke uhygiejnisk. Så hvad er problemet? Jeg forstår det ikke.

Jeg kan forstå, hvis man kan føle sig generet af mængden af barnevogne foran en café. Men der er dobbelt så mange cykler. Og når jeg ser – og lugter – mængden af folk (primært mænd – let’s not kid ourselves), der tisser offentligt – og dét er endda forbudt! – så kan jeg selv ikke forstå forargelsen!

Hvad er alternativet? At ammende mødre skal blive hjemme, indtil de er færdige med at støde folk, jeg mener amme? Det kan jeg ikke forestille mig, at hverken cafédrivende, eller andres forretningshavende er interesserede i. Hvorfor skal amning være noget man skammer sig over og gemmer væk? Jeg kunne oprigtigt godt tænke mig at høre fra dem, der synes at det er ulækkert. Hvad er det der er ulækkert ved det? Hvad er det, der kan støde? Hvad er det, der blufærdighedskrænker mere end reklamerne på busserne?

Jeg kan ikke forstå, at man føler trang til at lovgive på området – hverken at forbyde kvinder at amme offentligt eller at påbyde caféejere at tillade det. Jeg troede virkelig, at vi var nået længere end dét.

Advertisements