Tags

I 2001 satte Dansk Folkeparti en annonce i avisen med navnene på en lang række nye danskere. Ugen efter bød en lang række danskere (mig selv inklusive) de samme danskere velkomne i en næsten identisk annonce. Det føltes godt at række hånden frem og sige velkommen. I sidste uge gjorde DF det minsandten igen. Men denne gang trumfede de med den svinestreg at skrive i overskriften, at 1 af de 684 nye danskere på liste var til fare for Danmark.

Heldigvis var der straks nogen, der satte handling efter forargelse, og oprettede denne side, hvor man (igen) kunne være med til at byde de nye danskere velkommen. Man skal bidrage med 50,- for at dække udgifterne til annoncerne – overskuddet bliver doneret til Dansk Flygtningehjælp. For en time siden talte siden 1994 danskere, der havde rakt hånden frem. I skrivende stund (2/6-13 kl 12.25) er der 2004. Og der bliver flere. Jeg var blandt de første 500 (så vidt jeg kan regne ud), og jeg helt enormt stolt af alle dem, der lægger navn og penge til. Og har stor stor respekt for initiativtagerne, der ovenikøbet måtte møde Pia Kjærsgaard herself i fredags på DR2! *Gys* Jeg må indrømme, at jeg ikke så indslaget. Det kvindemenneske gør mig bange. Seriøst!

En ret stor del af de 684 nye danskere er børn og unge – en del af dem adopterede eller familiesammenførte – men selv hvis man ser bort fra disse åbenlyse uskyldigheder, så kan jeg ikke se, hvordan én eneste på listen skulle være til fare for Danmark. Især ikke hvis de bydes velkomne med åbne arme. Jeg kan ikke forestille mig, at mennesker som samfundet har besluttet gerne må være danske (og som jeg forstår det, er det en vanskelig og krævende process) på nogen som helst måde skulle ønske at ødelægge noget for Danmark. Jeg kan kun se, at vi bliver berigede. De fleste mennesker reagere negativt på at blive diskrimineret og uretfærdigt behandlet, især når det eneste der ligger bag, er nogens fordomme og angst for mennesker, der er anderledes end dem selv. Og bliver man behandlet dårligt nok længe nok, så gør man oprør. Og det er faktisk en god dansk skik. Bønder, arbejdere, kvinder har i tidens løb sagt fra og lavet om på samfundsordenen. Det er Danmark kun blevet bedre af.

Men hvis vi nu lægger ud med at være imødekommende og med at se mangfoldigheder som noget godt, så kan vi vende både vores og vores nye meddanskeres energi mod noget positivt – nemlig at gøre Danmark til et endnu federe sted at være.

Jeg skammer mig over DF, som spreder fordomme og angst blandt folk, der ikke ved bedre. Hvorfor er de så bange for at miste den danske kultur? Den danske kultur forandrer sig jo hele tiden. Og de ting som er værd at holde fast i, de bliver aldrig nogensinde afskaffet. Jeg grinede (lidt vemodigt), da jeg læste følgende citat fra Pia Kjærsgaard i forbindelse med tørklædesagen i de danske supermarkeder: »Det er altså ikke en dansk skik, at man har tørklæde på i et supermarked, ligesom det ikke er dansk skik, at man har alle mulige andre beklædninger på, altså piercinger eller hvad ved jeg« (se hele artiklen her. Hun er jo lige så bange for disse nymodens tendenser med piercinger og tatoveringer, som hun er for tørklæder. Arj, men, herregud da! Det er jo det nye, hun er bange for! Alt der ikke passer ind i hendes private verdensopfattelse. Det nytter da ikke, at vi går og er bange for alt, der er anderledes, alt, der er nyt. Det nytter ikke noget at være bange – det kommer der intet konstruktivt ud af. Lad os række hånden frem mod fremtiden – og byde den velkommen!

 

PS. Jeg er sjældent den, der pådutter andre mine meninger i offentligheden (når man ser bort fra denne blog), så det er en stor ting, når jeg siger dette: Jeg vil varmt anbefale at man går ind på 684+1’s side og lægger navn til velkomsten – jo flere jo bedre.

Advertisements